Begyndelsen 2.
Det var holdt op med at regne, og jeg tog mit halvvÄde tÞj pÄ igen. Jeg fÞlte mig pludselig ubehageligt til mode, og sagde jeg skulle hjem og spise og skyndte mig ud. Jeg kom ikke pÄ golfbanen de nÊste par uger, og fÞlte mig meget forvirret, kunne ikke rigtig finde ud af hvad der var sket derude i greenkeeperens skur. Fornemmelsen af at alle kunne se hvad jeg havde gjort sad i mig, og spÞrgsmÄlet om jeg var bÞsse lÄ ogsÄ som en tyk mÞrk sky over mig, uden at jeg dog pÄ det tidspunkt havde sat lige netop det ord pÄ - men noget var i hvert fald galt.
Uger blev til mÄneder, og da det var kommet lidt pÄ afstand begyndte lysten at melde sig, og jeg fandt blyanten frem. Jeg blev varm i kroppen hver gang jeg lÄ i sengen om aftenen og pressede den op i mit lille hul og tÊnkte pÄ Peter. Jeg fandt en dag en fyldepen pÄ min fars skrivebord, den var sort med guld pÄ spidsen. Den var tykkere end blyanten, men den gled op alligevel, og fÞlelsen af at have noget stÞrre oppe i numsen var overvÊldende - og det blev snart lidt af en besÊttelse at finde tykkere ting at stikke op. Det var nÊsten som en konkurrence og jeg vandt altid.
En dag jeg rodede i bunden af mit garderobeskab fandt jeg den golfboldt jeg havde fÄet af Peter den dag vi mÞdtes fÞrste gang. Jeg tog den i hÄnden og pludselig fik jeg lyst til at se om den kunne komme op i mig. Jeg trak bukserne ned og puttede bolden i munden, og suttede pÄ den, hvorefter jeg pressede den mod Äbningen. Det tog lang tid fÞr jeg begyndte at fÞle at ringmusklen begyndte at udvide sig, det gjorde ondt, men jeg bed mig i lÊben og pressede til. à hh...med et lille svup forsvandt bolden op i mit numsehul, og hullet lukkede sig stramt bag bolden. Jeg stod lammet af fÞlelsen af bolden dybt oppe i mig, det dunkede og jeg fÞlte som om at jeg skulle pÄ toilettet, sÄ jeg gik derud, og prÞvede om jeg kunne presse den ud, men mit hul var stramt forseglet og panikken spredte sig.
Jeg prÞvede alt, men den var og blev oppe i mig, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gÞre, sÄ jeg tog ud til golfbanen for at finde Peter. Jeg ledte og ledte, men han var der ikke, da jeg kom forbi skuret sÄ jeg dÞren stod pÄ klem og da det var onsdag vidste jeg at greenkeeperen havde fri sÄ jeg gik ind. Det gjorde ondt i maven nu, sÄ jeg trak bukserne ned og lagde mig pÄ ryggen pÄ briksen med benene i vejret. Jeg lukkede Þjnene og pressede sÄ hÄrdt jeg kunne. Fornemmelsen af at bolden langsomt nÊrmede sig hullet fik mig til at presse endnu hÄrdere, og med et skÞd bolden ud af det stramme lille hul. Jeg blev liggende et par sekunder for at fÄ vejret, og da jeg Äbnede Þjnene stod han der.